|
|
Jeg skulle til København
Det gør
jeg sjældent, uden at kontakte Annemette. Vi har lavet billeder før, og
fra tid til anden udveksler vi noget 'godt sladder' over telefonen,
eller på anden måde.
Annemette
har sagt ja, til at være med i næste års mammut-foto-projekt. Det
skal nok blive omtalt både før, under og efter :)
Heldigvis
havde Annemette tid til at bruge en aften sammen med mig og mit kamera.
Hun er en
herlig oplevelse! Er motiveret, veltrænet, opfindsom osv, osv - men det
bedste, er hendes udstråling. En udstråling fra hele sin krop, som hun
behersker 100%.
|
|
Et af de første billeder jeg lavede med
Annemette, og som jeg stadig er meget
glad for. Det har en fast plads i min egen
lille "Hall of Fame"
|
|
Denne
gang
skulle vi snakke lidt om det kommende projekt, og naturligvis også
lave billeder :)
Når der
laves billeder skal der holdes pauser,- og spises!
Mens vi
spiste, luftede Annemette en tanke.
"Jeg har længe gerne villet lave billeder
i undertøj"
"Fint!",
sagde jeg
"Nu kan du vel heller ikke komme på flere
ideer til billeder uden tøj på?"
"Jeg tænker mig, at de skal laves på en af
trapper- ne der går op fra sporene - på Hovedbanegården!"
(Det var
der, at jeg blev bekræftet i, at Annemette var det rigtige valg til det
fremtidige projekt)
Vi sad i
et pizzeria en sen lørdag aften, og skulle tilbage og lave flere
billeder. Men det var som om, at fra det tidspunkt gik snakken og
tankerne mere og mere om Hovedbanegården.
Der var mange spørgsmål
Hvad med
lys? Hvad ville folk sige? Ville vi få skældud? - eller blive anholdt?
Hehe, -
det er vel sådan noget, der gør det hele lidt sjovere, ikke?
Vi fik
ikke lavet flere billeder den aften. Vi pakkede sammen, og besluttede os
for at aflægge besøg på Hovedbanegården. Vi skulle 'teste'!
Annemette
gik rundt og lignede en hip-hop'er i forkert tøj, mens jeg tog billeder
i massevis i et forsøg på at finde nogle brugbare indstillinger.
Vores 'test-tur'
gav os et lille fingerpeg om afstande, ISO-indstillinger, lukkertider
osv. - så vi troede, at vi var godt rustede til det skulle være alvor
den kommende eftermiddag.
Ha! - snydt!
Når et
sådant 'stunt' afvikles for alvor, så går tingene stærkt - rigtig
stærkt! - (og vi vidste at vi kun havde meget lidt tid, før vi som
minimum ville blive vist bort).
Alle
vores notater fra aftenen før var lige til skrotten. Når der ingen
mennesker er på trappen, så giver lyset i gelænderet tilstrækkeligt til
at 50mm på 1.4 kan fange motivet. Men når trappen er fyldt op, så er der
næsten ingen lys tilbage! -altså, på med flashen og alle
indstillinger ryger ad h... til!. Baggrunden blev helt væk i mørke
eller alt blev uskarpt, eller..... panik, panik!
Vi gik
ned på perronen og blandede os med mængden mens vi 'lyn-tænkte'.
Pludselig
var der luft omkring os, og de 4-5 DSB-kontrollører som havde stået og
sludret sammen i uforskammet lang tid, var gået.
Ny ide!
en mand, en bænk, en avis - sådan der! og lidt lys fra
reklameskilte - det var dog bedre end ingenting. (se stort foto
øverst)
5 hurtige
skud, og så var vi ellers smuttet -eller? Næh, ikke helt. Da
vi gik mod udgangen, kunne vi jo ikke stå for det flotte rum, så vi tog
lige 3 hurtige der også (med endnu dårligere lys, hehe).
Så var
det om at komme ud!
Men! -
Det hele var jo gået alt for nemt. Der havde ikke været nævneværdig
opmærksomhed fra omgi-velserne. Og ingen løftede pegefingre.
Var vi
lidt skuffede over, at vi slet ikke havde fået en reaktion? Tjae,
lidt!
Vi måtte
give den lidt mere gas! - Rådhuspladsen!
Der er jo
ikke langt, men vi tog bilen af 2 årsager. Der var hundekoldt, og vi
ville gerne kunne komme hurtigt væk!
Hmmm,
endnu dårligere billeder, og folk opdagede slet ikke at vi var der!
5
billeder og en Annemette der rystede af kulde. Ind i bilen og gang i
varmeapparatet.
Vi frøs,
vi var lidt skuffede - både over billederne og over at folk var totalt
ligeglade med os.
Vi var enige om at det var slut
Men,
hov..! Lige der
- midt i det hele - stod et fantastisk flot pariserhjul, der lyste op
som en stor blå blomst i mørket. Ska' vi?? - ja!, det
skulle vi.
Vi kørte
forbi et par gange, og resultatet blev at det bedste billede skulle
tages lige midt på kørebanen. Så måtte trafikanterne altså lige vente
lidt.
Annemette
havde fået varmen og kampgejsten igen, så nu lød det: "Den her
gang vil jeg altså ikke have frakken på!. Det skal sgu gøres
ordentligt!"
Wuhuuuuuu.....for
Annemette!
Lyset var
bedre her, end det var de andre steder. Vi kom derfra med aftenens
'mindst dårlige' billeder.
Det blev aftenens sidste billeder. Jeg kørte Annemette hjem og på vejen
i bilen var vi rigtig stolte af os selv. Ikke over resultaterne, men
over at 'vi turde'!
- vi gjorde det, sgu!!!
Uanset de dårlige billeder, den manglende reaktion fra omgivelserne og flere andre minus'er - så var denne dag lidt ud over det sædvanlige. Den bidrog også til, at mine forestillinger om at kunne udføre sådan et stunt måtte revideres. Man kan lære meget på en kold Rådhusplads en søndag aften. En ting er sikker! Næste gang (og der bliver flere), så bliver der måske lige så koldt, lige så mørkt og lige så få billeder - men billederne bliver bedre :) Tak, Annemette! - for en oplevelse jeg nødig vil have undværet. |
![]()
|